Materialer

Sølv/925 sterling sølv

Er en blanding af finsølv og, som oftest, kobber. Det betegnes med 925 fordi det indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller (som oftes kobber).

Man tilsætter andre metaller for at gøre sølvet mere hård, da 100 % rent sølv er meget blødt og derfor meget svært at arbejde dem.

 

Når der her på siden står sølv eller ægte sølv er der tale om sterling sølv 925. 

 

Når et smykke er lavet af sterling sølv holder sølv-farven sig pænere i længere tid, i forhold til fx forsølvede eller sølv belagte smykker, da kernen ofte er kobber/messing.

 

Forgyldt sølv/forgyldt sterling sølv

Er smykker af sterling sølv belagt med guld. Hos NorDesign Smykker består forgyldningen af minimum 14 karat guld.

Guld overfladen vil med tiden slides af, så sølvet bliver synligt. Det er svært at sige hvor lang tid der går, da det kommer an på hvordan du behandler dit smykke og hvor meget du bruger det.

Karat

Guld karaten angiver hvor meget rent guld der er i et smykke. I 24 kt. er der 99,9% guld, i 18 kt er der 75 % guld og i 14 kt. er 58,5% guld.

Gold filled/gulddoublé

Er smykker belagt med ægte guld på en kerne af fx kobber, messing, bronze eller sølv. Guld belægningen består af flere lag, som ved forgyldte smykker, det er derfor mere slidstærkt.

Forgyldt/guld belagt materiale

Er smykker forgyldt med ægte guld eller smykker som er guldfarvet på en kerne af uægte metal, dvs. at kernen er kobber, messing eller andet metal.

Her er holdbarheden af farven ofte lavere end ved smykker i forgyldt sølv og gulddoublé.

Forsølvet/sølv belagt

Er smykker forsølvet med ægte sølv eller smykker som er sølvfarvet på en kerne af uægte metal, dvs. at kernen er kobber, messing eller andet metal.

Her er holdbarheden af farven lavere end ved smykker i sterling sølv.

Oxyderet sølv

Sølv oxyderer naturligt og bliver dermed mørkt. Da oxyderingen bare er en overflade, slides den i brug, og sølvet bliver dermed lysere, som når man pudser det. Hos NorDesign Smykker kan vi oxydere dine sølvsmykker, kontakt os hvis du gerne vil have dine smykker oxyderet.

Rhodineret sølv/sortrhodineret sølv 

En rhodinering er ligesom en forgyldning et tyndt lag materiale, her rhodium, der bliver lagt uden på smykket. En rhodinering gør at smykket er beskyttet mod iltning, det vil sige at dine rhodinerede smykker ikke anløber eller bliver mørke, medmindre rhodineringen bliver slidt af. Sortrhodineret sølv har en blank sort/grå overflade til forskel fra oxyderet sølv der er mere mat.

NorDesign

Gratis fragt

Hos NorDesign er der altid gratis fragt ved køb over 300 kr. 

Hurtig levering

Levering i din postkasse inden for 1-3 hverdage, med Postnord Quickbrev.

Håndlavet smykker

Hos NorDesign finder du et stort udvalg af håndlavede smykker.

Tilmeld nyhedsbrev

Vær den første til at modtage nyheder og særlige tilbud.

*Når du tilmelder dig, accepterer du at modtage vores nyhedsbrev, det udsendes 1-2 gange om måneden. Du kan til hver en tid afmelde dig. 

Kundeservice

| CVR: 33274769

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon