Smykkepleje

Alt metal bliver overfladebehandlet - gjort blankt, mat, forgyldt eller rhodineret. Ens for alle overfladebehandlinger er, at de kan slides med tiden. Nogle mennesker slider mere på tingene end andre, og nogle smykketyper slides mere end andre, eksempelvis er en fingerring langt mere udsat end et par ørestikkere.

Så at oplyse hvor længe en overflade holder, kan være meget vanskeligt. Undgå at bade/sove med dine smykker, samt at komme parfume, hårlak o. lign. direkte på dem, så holder de sig pæne længere.

 

Forgyldt sølv/rosaforgyldt sølv: En forgyldning er en overflade der bliver lagt uden på sølvet. I de fleste tilfælde bliver der forgyldt med 18kt guld, men vær opmærksom på, at det er et meget tyndt lag, der er tale om, så vær ikke for hård ved dine forgyldte smykker.

 

Rhodineret sølv/sortrhodineret sølv: En rhodinering er ligesom en forgyldning et tyndt lag materiale, her rhodium, der bliver lagt uden på smykket. En rhodinering gør at smykket er beskyttet mod iltning, det vil sige at dine rhodinerede smykker ikke anløber eller bliver mørke, medmindre rhodineringen bliver slidt af. Sortrhodineret sølv har en blank sort/grå overflade til forskel fra oxyderet sølv der er mere mat.

Oxyderet sølv: Oxideret sølv fremstilles ved at lægge sølvet i en speciel væske, som går i kontakt med overfladen og får sølvet til at blive mørkt og se anløbent ud.

Smykkepleje

For at holde dine smykker pæne i længst mulig tid, bør du så vidt mulig undgå direkte kontakt med vand, creme, parfume, sæbe, hårlak og sollys i længere tid.
Tag derfor altid smykkerne af, når du dyrker sport, tager bad eller når du sover.
Opbevar gerne dine smykker i et smykkeskrin, en smykkepose eller helst i en lufttæt pose, så de undgår kontakt med kemikalier og sollys.
Trænger smykkerne til at blive renset, bør du vaske dem i lunkent vand med en blød tandbørste. Rens forsigtig uden at skrubbe da du kan risikere at ridse og slide forgyldningen af.
Som et andet alternativ, kan du også rense dine smykker med smykke-rens eller en pudseklud, (kan købes her på webshoppen).
Materialer lavet af messing, vil med tiden blive mørke da de ikke er blevet overfladebehandlet på nogen måder.
Men med almindelig pudsemiddel til kobber og messing eller en blanding af ½ teskefuld citronsyre, 3 dl kogende vand og et par dråber opvaskemiddel (lægges i 1 minut og skylles efter med vand) og de er så gode som nye igen.
Sten og Ferskvandsperler må dog ikke komme i kontakt med blandingen!

NorDesign

Gratis fragt

Hos NorDesign er der altid gratis fragt ved køb over 300 kr. 

Hurtig levering

Levering i din postkasse inden for 1-3 hverdage, med Postnord Quickbrev.

Håndlavet smykker

Hos NorDesign finder du et stort udvalg af håndlavede smykker.

Tilmeld nyhedsbrev

Vær den første til at modtage nyheder og særlige tilbud.

*Når du tilmelder dig, accepterer du at modtage vores nyhedsbrev, det udsendes 1-2 gange om måneden. Du kan til hver en tid afmelde dig. 

Kundeservice

| CVR: 33274769

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon